Bilopbevaring

TPMS hvad er det?

YOU CAN TRUST

  

Spørgsmål og svar vedr. TPMS


Spørgsmål: Hvad betyder TPMS?
T(yre) P(ressure) M(onitoring) S(ystems) eller på dansk dæktryksovervågningssystem.

Spørgsmål: Hvem har brug for TPMS?
Iflg. EU-lov (ECE -R 64) skal alle biler og campingvogne, der er typegodkendt efter 1. november 2012 være udstyret med TPMS. Efter 1. november 2014 gælder det alle nyregistrerede biler og campingvogne.

Spørgsmål: Hvad er TPMS?
TPMS er et system, der er bygget ind i bilen, til at overvåge trykket i dækkene. Der skelnes mellem direkte og indirekte systemer. Hvis der sker et tryktab i et eller flere af dækkene vil føreren blive alarmeret via en alarm i et display.

Spørgsmål: Hvorfor bruge TPMS?
Der er tre hovedårsager til at bruge TPMS:

- Øger sikkerheden
- Reducerer brændstofforbruget som følge af et mere korrekt dæktryk
- Forlænger dækkets holdbarhed (mange dæk slides unødigt hurtigt pga forkert dæktryk)

Selv mindre ændringer i lufttrykket bliver registreret.

Spørgsmål: Hvordan virker direkte TPMS?
En sensor måler lufttrykket i dækket, samt luftens temperatur. Denne information sendes til en styreenhed i køretøjet. Afhængig af systemtype kan man enten konstant aflæse det, se det ved at trykke på en knap og/eller få en alarm ved for lavt tryk. Det direkte system kan registrere både pludselige og 'sivende' ændringer i trykket.

Spørgsmål: Hvordan virker indirekte TPMS?
Indirekte systemer beregner trykket ud fra hjulets omdrejningshastighed via ABS sensorer eller andre sensorer. Der måles på to fysiske kriterier: rulleomkreds og lydfrekvens. Her sammenlignes med køretøjets øvrige hjul.

Spørgsmål: Hvad er fordele og ulemper ved disse systemer?
Det direkte system er meget præcist i sine data. Der kan desuden afsløre tryktab ved et holdende køretøj eller ved reservehjulet for den sags skyld. Ulempen er det ekstra arbejde til indstillinger, når man skifter dæk fx mellem sommer- og vinterdæk eller får nye dæk. Sensorer skal være installeret i alle hjul, der bruges til bilen.

Det indirekte system er ikke så præcist som det direkte, da det ikke direkte kan måle temperatur og lufttryk. Målinger kan også kun foretages, når køretøjet bevæger sig. Omvendt er det betydeligt nemmere, når der skal skiftes hjul, da der ikke er behov for dæktrykssensorer. På længere sigt kan dette system dog også føre til unøjagtigheder, da det kun måler ændringer i forhold til den aktuelle værdi (som ikke behøver at være det samme som den foreskrevne). 

Spørgsmål: Hvad med vedligeholdelse og service?
TPMS får betydning for både bilejeren og forhandleren/værkstedet. Det betyder at ejeren ikke selv længere kan skifte hjul. Dette gælder særligt ved det direkte system. Ved punktering eller defekte sensorer kræver det værkstedsindblanding. Værksteder får behov for investering i efteruddannelse af personale og indkøb af det rette udstyr til at kunne håndtere disse systemer.

Spørgsmål: Kan jeg genbruge de dæktryksmålere (TPMS), som sidder i de fælge, som fulgte med bilen?
Svar: Ja, man kan godt genbruge de originale dæktryksmålere, som fulgte med de originale fælge til bilen. Sørg for at overflytningen af måleren foretages af en kvalificeret person, og husk at få alle dele med over (der er en hel del smådele).Spørgsmål: Hvad sker der, hvis man ikke installerer dæktryksmåler og bilen er beregnet til det?Svar: Det afhænger af den enkelte bilmodel. For langt de fleste biler vil det 'blot' betyde, at en advarselslampe for fejl i dæktryksmåleren vil lyse i instrumentbrættet (og vil vedblive med at lyse indtil 'fejlen' er rettet). Se instruktionsbogen for nærmere oplysninger.Spørgsmål: Kan man køre med run-on-flat dæk uden dæktryksmåler?Svar: Vi anbefaler på det kraftigste, at man ikke kører med run-on-flat dæk uden at have monteret dæktryksmåler. Årsagen er simpel: Det er meget vanskeligt (selv for erfarne bilister) at opdage når et run-on-flat dæk mister lufttryk og man risikerer at fortsætte kørslen (med dårligere køreegenskaber) og dermed beskadige dæk og evt. fælg.

Spørgsmål: Hvilke lovgivningsmæssige krav er der til TPMS?
Som udgangspunkt iflg EU-lovgivningen skal TPMS installeres af bilfabrikkerne. Der foreskrives IKKE hvilket system, der skal anvendes. Både direkte og indirekte systemer er tilladte, så længe de overholder ECE -R 64. ECE -R 64 specificerer kun funktionaliteten. En defekt TPMS er bilejerens ansvar og skal øjeblikkeligt repareres

 


Alle priser oplyses inkl. moms. uden montering.


Forbehold ved hjulskift for kodning på biler med TPMS (Dæktrykovervågningssystem).


Biler er udstyret med forskellige typer af TPMS ( Tire Pressure Monitoring System ) - direkte eller indirekte TPMS.


Da kodningen fra bilmærke til bilmærke er forskellige, tager vi forbehold for merpris i forbindelse med ekstra tid/brug af specialværktøj.




Vi tager forbehold for tryk fejl og prisstigninger.